Thomas Stecher.

Mit navn er Thomas Stecher, jeg er 52 år og bosiddende på Møn. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, og har siden 1993 driftet Shell stationer på Sjælland og øerne, og siden 2012 været medindehaver af Bryghuset Møn.

Jeg er meget aktiv i bestyrelsesarbejde, hvor jeg i den forbindelse arbejder målrettet for at foreningslivet / sportsklubber har gode betingelser, så alle der er bosiddende i Vordingborg Kommune kan leve et aktivt og godt socialt liv.

Der er yderst vigtigt for mig, at vi i Vordingborg Kommune får:

• Et stærkt erhvervsliv

• Øget bosætning

• Værdig ældrepleje

-som jeg vil gøre alt for kommer til at ske, hvis jeg vælges ind i kommunalbestyrelsen til kommunalvalget i 2025.

Lidt om mig

I mine unge år har jeg været medlem af Round Table, men er faldet for aldersgrænsen, og er nu aktiv i Stege Rotary Klub, hvor jeg er formand for foundation-udvalget, som har fokus på velgørenhed lokalt, nationalt og internationalt. Min fritid bruges meget gerne sammen med mine voksne børn, og lille barnebarn samt den øvrige familie. Jeg tilbringer tillige meget tid i godt selskab til mange fester, da jeg igennem mange år har fornøjelsen af at spille til privatfester som suppe-steg-is musiker.